Facaderens & algebehandling
På høje bygninger med drone
Beskidte facader får ikke kun en ejendom til at se gammel, træt og slidt ud. Bevoksning på facader kan også slå rødder, som finder vej gennem murværket, fuger eller samlinger og kan forårsage unødige skader og frostsprængninger.
Facader kommer i mange forskellige materialer. Beton, sten, træ, kobber, stål eller diverse kompositmaterialer. Uanset overflade, kan vi med vores drone rengøre facaden på den rigtige og mest skånsomme måde.
Det er nemlig ikke altid, at en højtryksrensning af en facade er at foretrække, da det kan gøre skade på murværk eller overflade. Her løser vi det med en selvrensende skum, der over få måneder fjerner alger, mos og bevoksning, og efterlader facaden ren og pæn.